August 2019: Green Circle A/S er nu en del af Forenede Service A/S.

  • Læs hele pressemeddelelsen her.

  • Læs hvad Forenede Service skriver om partnerskabet her.

Det siger Forenede Service og Green Circle om partnerskabet:

Ole Mortensen, Direktør og partner i Green Circle A/S:

– Vi er særdeles stolte af vores udvikling som vækstvirksomhed år for år i halvandet årti, men vi har også stærke ambitioner om at rykke ”et skridt op” i vores branche, og partnerskabet med Forenede Service giver os netop det løft, vi ønsker. Efter femten år er vi i Green Circle nået til en strategisk skillevej og dermed næste eventyr på vores rejse. Partnerskabet betyder, at vi nu får en endnu større bane at spille på som virksomhed, samtidig med at vi kan bibeholde og udvikle vores bæredygtige koncept.

Erik Jensen, Administrerende direktør og partner i Green Circle A/S:

– Med Forenede koncernens bundsolide maskinrum, stærke brancheerfaring og ekspertise inden for rengøring, vinduespolering og kantinedrift samt vores kundekoncept, vision og fuldt implementerede real time-driftsstyring ser vi store synergimuligheder i partnerskabet, og det bliver derfor en spændende, ny epoke, vi i fællesskab bevæger os ind i.

Hans Fog, Administrerende direktør i Forenede Service A/S:

– Vi er et rigtig godt match med mange potentielle synergieffekter. Med Forenede Services solide organisation, vores 60 års gedigne branche- og driftserfaring og ikke mindst vores medarbejderes høje faglighed, der nu bliver parret med Green Circle’s iværksætterånd, teknologiske facility management-løsninger og imponerende kundefokus og vækstrater, så er vi mere end klar til sammen i forstærket opstilling at indtage en hvilken som helst ejendom, glasflade eller et hvilket som helst grønt areal i hele kongeriget. Nu og i særdeleshed i fremtiden.