November 2018:

– Er du vores nye kollega, som ønsker en fleksibel hverdag med udførende ansvar for tømrer- og håndværksopgaver for kunder på hele Sjælland i vores ambitiøse Projektservice-afdeling?

Bliv en del af Green Circle

I Green Circle er vi i gang med at opbygge en solid og bæredygtig afdeling for Projektservice, som kan blive virksomhedens tredje grundpille på niveau med ejendomsdrift og Facilities Management.

Det kræver, at vi har en stabil og kvalitetsbevidst Tømrerformand, som kan arbejde med skarpe deadlines, bevare overblikket og holde styr på de driftsopgaver, vi udfører for vores kunder.

Som vores nye kollega tilbyder vi dig at blive en integreret del af en lille men kompetent gruppe medarbejdere, som tæller en projektleder (nærmeste leder), to Key Account Managers samt to servicemedarbejdere. Tonen er uformel og i øjenhøjde, og vi sætter en ære i at placere overliggeren højt.

Din arbejdsdag får først og fremmest et praktisk fokus ude i marken, men du vil også få base på vores hovedkontor, hvor du vil styre arbejdsopgaver via vores webbaseret driftsstyringssystem samt arbejde tæt sammen med afdelingens kolleger og vores ejendomsinspektører i afdelingen for ejendomsdrift.

Som Tømrerformand får du konkret ansvaret for

  • udarbejdelse af tilbud på håndværkerarbejde.
  • koordinering af arbejdsopgaver via vores digitale driftsstyringssystem.
  • udførelse af diverse håndværker- og serviceopgaver som f.eks.:
    • lejlighedsrenoveringer.
    • opsætning af køkkener, mindre tagkonstruktioner m.m.
    • større og mindre byggesager.

Vi søger derfor dig, som

  • har en tømrer- eller snedkeruddannelse.
  • evner at lede, koordinere og udføre driftsopgaver.
  • er vant til at registrere driftsopgaver og arbejdstid via styresystem på smartphone/ PC.
  • formår at arbejde tæt sammen med sine nærmeste udførende og rådgivende arbejdskolleger.
  • ønsker egen firmabil, frihed under ansvar og en foranderlig, dynamisk hverdag.

Vi forestiller os, at du har minimum et par års erfaring med lignende arbejdsopgaver, og at du kan se dig selv være med til at løfte afdelingen op på næste niveau ift. vores visioner.

Green Circle A/S

Vi leverer projektservice, ejendomsdrift og Facilities Management med udgangspunkt i solidt servicehåndværk, digital driftsstyring og personlig kontakt med vores kunder.

Med hovedkontor i Brøndby samt et afdelingskontor i Vejle er vi 100 medarbejdere i Green Circle foruden direktionen, og vi drifter ca. 800 ejendomme fordelt over hele landet.

Hos os bliver du en del af en landsdækkende, dynamisk og stærkt voksende organisation, der i 2017 har været nomineret til både Årets Ejerleder af PwC og Entrepreneur of the Year af EY, og vi har en klar vision om at levere Danmarks mest gennemsigtige service.

Læs mere om os på www.greencircle.dk.

Arbejdssted

Du tilknyttes vores hovedkontor i Brøndby og får arbejdsopgaver på hele Sjælland – primært Storkøbenhavn.

Ansættelsesstart

01.12.2018 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt, da vi løbende indkalder samtalekandidater og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Løn

Timelønsordning efter aftale. Vi tilbyder også pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ugentlig arbejdstid

37 timer

SØG JOBBET

Ansøgning og CV sender du via e-mail til  med emnefeltet Tømrerformand. Kontakt venligst rekrutteringsansvarlig, Marc Wacker, på , hvis du har spørgsmål til jobbet.

I Green Circle A/S går vi ind for ligeværd og grundlæggende ligestilling – særligt på tværs af køn, etnicitet, alder, førlighed, religion, seksualitet og nationalitet. Vi opfordrer derfor altid alle interesserede, uanset baggrund, om at søge ledige stillinger, der hos os konsekvent besættes med den bedst kvalificerede.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B