Værdier

Green Circle

I Green Circle A/S baserer vi vores koncept på følgende grundlæggende værdier:

Ansvarlighed

Vi viser ansvarlighed over for de omgivelser, vi befinder os i

Vi opererer generelt med ”frihed under ansvar” i den respektive medarbejders hverdag, hvilket muliggør en nødvendig fleksibilitet til at udføre arbejdet bedst muligt. Samtidig dyrker vi den faglige stolthed for vores arbejde, og vi har fokus på de afgørende detaljer, der gør, at kunden altid er tilfreds.

Vi strømliner f.eks. dokumentation på udført arbejde, vi har en detaljeret miljø- og sikkerhedspolitik, og vi udvikler konstant tiltag, der sikrer trivsel på arbejdspladsen og større gennemsigtighed for vores kunder.

Troværdighed

Vi har disciplin til at gøre det, vi siger, og vi ser kendsgerningerne i øjnene

Vi har klare og realistiske målsætninger for både arbejdsopgaver og medarbejderpræstation, og vi sikrer gennemsigtighed ift. bestilte og fuldførte arbejdsopgaver via vores real time-driftsstyringssystem.

Vi har altid fokus på åbenhed i skrift og tale, hvilket hjælpes på vej af bl.a. udførlige kommunikations- og CSR-politikker, for gennem dialog og sparring med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere fastholder vi tilliden til vores arbejde og opretholder troværdigheden, som er altafgørende for vores fremadrettede virke.

Forandringsvilje

Vi finder vilje, styrke og ressourcer til udvikling

Vi lytter til kunden, vores partnere og medarbejdere, og vi er fleksible ift. behov, ønsker og initiativer, så længe de er kompatible med vores kerneværdier. Vi forstår vigtigheden af at handle ud fra kontekst, så vi altid følger med udviklingen, men vi tager også udgangspunkt i vores kernekompetencer og klart definerede rolle- og ansvarsfordelinger.

Sådan kan vi konstant udvikle og forbedre vores virke til fordel for vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere og ultimativt virksomheden.

Forskellighed

Vi har og viser respekt for det enkelte menneske

Hos Green Circle er fællesskabet stort og rummeligt, og der er plads til at være sig selv og bidrage med faglige og sociale inputs, så længe de er forenelige/ ikke går på kompromis med vores kerneværdier.

Vi sætter stor pris på forskellighed, idet vi søger at sikre større faglig og social dynamik, så medarbejderne med hver deres kompetencer og personlighed kan gøre hinanden gode. På den måde skaber vi innovation, udvikling og trivsel på arbejdspladsen og solid produktivitet for Green Circle.

Ejendomsdrift

“Gennem konstant dialog og klar dokumentation fastholder vi tilliden til vores arbejde.”

Projektservice i Green Circle